lørdag den 2. oktober 2010

Til lykke med babyen #2

Så er der også blevet strikket til min venindes baby. Jeg har tidligere syet et par smækbukser til ham. Nu er han blevet født, så jeg fik lidt travlt med at få strikket cardiganen færdig. Opskriften har jeg fundet på ravelry. Jeg har lavet et par ændringer i forhold til opskriften. For eksempel er lommen kommet op på brystet i stedet for at være nede på hoften. Den er strikket oppefra og ned; det betyder, at man ikke skal sy noget sammen - og det er virkelig rart at være fri for at sy sammen.
Blusen har fået flyvemaskineknapper. Jeg burde virkelig få ladet mit rigtige kamera op, så jeg ikke skal blive ved med at bruge mobilen til at tage billeder med - den yder  bare ikke farverne retfærdighed.
Jeg er helt vild med lomme-detaljen. Den var super nem at lave. Og selvom baby nok først begynder at putte ting i lommerne om mange måneder, så synes jeg, den er særligt fin. Hvis bare jeg kunne hækle, så puttede jeg den her svampe-rangle i lommen som en ekstra gave, eller måske en aberangle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for besøget. Hvor hyggeligt at du kiggede forbi.
Skriv endelig en hilsen eller kommentar.