Whatever

So far so good

For længe, længe siden begyndte jeg at brodere på en pude. Og sikke en mundfuld at bide over. På over to måneder har jeg nået at brodere cirka en femtedel - hvis ikke mindre. Men jeg kan ikke give op; jeg har brugt for lang tid på det til at give op. Så puden bliver ikke færdig til min fødselsdag om to uger (hvilket var den oprindelige plan. Hvor har jeg lært meget om tidshorisonter og broderi af dette projekt), men når den bliver færdig, bliver jeg forhåbentlig desto gladere, netop fordi den har taget så sindssygt lang tid at lave.

Set på afstand kan man virkelig se, hvor lang vej jeg har igen.

Broderigarnet har jeg fået fra min oldemor. Der er en hel kasse med godter og flotte farver.

 

Storskraldsfund gone white

For et par uger siden fandt jeg nogle vægreoler i en venindes baggård. Nu er de blevet vasket og malet og er kommet op at hænge i køkkenet. Hurra.

 

Her er hylderne netop blevet udsat for malerens grundrens. Det er faktisk første gang, jeg har kastet mig ud i at male fund. Jeg kan jo se rundt om i blog-land, at diverse loppefund kan blive endog meget flotte, når de bliver malet i pastel. I sidste weekend var jeg på loppemarked i de gamle B&W haller på Refshaleøen. Der var så mange flotte møbler, som jeg bare havde lyst til at dænge til i flotte farver. Men jeg syntes faktisk, at det var ret svært at få de her reoler flotte. 

Har du nogen tips? Og hvilken slags maling skal man bruge?

Stoffer i posten

Jeg var så forbandet heldig at få fingre i en stofpakke fra Bournonville. Jeg er jo så småt gået i gang med at sy patchwork, hvor især de småmønstrede stoffer vil gøre sig godt. Bare ærgerligt at min symaskine er gået i stykker, så jeg ikke kan kaste mig over syningen - som stofferne ellers lægger op til.

#€!§& symaskine

Tingene på mit sybord er så ensomme uden symaskinen.

Min symaskine er gået i stykker. Efter jeg havde syet et par knaphuller, holdt transportøren pludselig op med at virke. I flere timer ledte jeg efter den mystiske knap, jeg måtte have trykket på. Jeg skilte maskinen ad og googlede mig frem til en brugsanvisning (min egen må være forsvundet under en af mine utallige flytninger), før jeg indså, at den måtte til reparation. Der er formentlig noget, der er gået i stykker, så det bliver en dyr fornøjelse.

Selvfølgelig er det en gammel maskine; den har tjent mig godt i over ti år, og jeg har da også været imponeret over, hvor længe den har holdt uden problemer. Men hvor er det træls. Nu var jeg lige begyndt at sy igen efter i flere år at have holdt mig langt fra symaskinen.

Lys over land

Her i hytten er der ikke nogen, der er specielt handy, derfor er det først med vintermørkets komme, at lysekronen er kommet op at hænge i spisestuen. Og hvor er det bare dejligt. Så mangler der bare loftslamper i de andre rum.

Sådan tager den sig ud i dagslys.

Til lykke med babyen

Min veninde har fået en lille dreng. Han bliver begavet med et par overalls i babyfløjl og køkkenternet for.
Jeg elsker foret. Da jeg var yngre, orkede jeg aldrig at sy for i for eksempel jakker, men nu er jeg helt vild med det. Selvom der ikke er nogen, der ser det, så gør et fint for tøjet dobbelt så lækkert.
Farverne er helt med vilje ikke al for puttenuttede. Jeg forstår ikke, hvorfor babyer altid skal iklædes lyseblå og lyserød.

Til lykke med lejligheden

Jeg var til indflytterfest hos et vennepar med et hjemmelavet dørskilt og strikkede grydelapper i flot grøn under armen. Jeg tror, de blev glade for gaverne.

 

Arvegods

Jeg har været så heldig at arve denne vidunderlige skål. Jeg kan ikke vente, til jeg skal servere kartofler i den.

Gave fra momse #2

Indflyttergave fra Mormor. Og der er flere på vej. Hvor heldig har man lov at være.

 

Tilbud i Netto

Der er økologisk bomulds- og silkegarn i Netto til yderst rimelige priser.

Jeg går og planlægger at kaste mig ud i noget patchwork, men da jeg i mange år har kørt efter reglen, at jeg ikke måtte købe stof uden at vide, hvad det skulle bruges til, har jeg slet ikke rester nok til den hobby. Derfor er det kærkomment, at Netto også har patchworkstof i fire forskellige farver. Nu må jeg komme i gang - om ikke andet så fordi jeg er for nærig til at lade være.

 

 

Uuuuups

Jeg har tidligere skrevet, at jeg ikke kan stå for IKEA's umderetage. Jeg tog en tur derud med en veninde, der har bil for at efterprøve den påstand. Det passer stadig.
Jeg tror, det har noget at gøre med, at det hele virker så billigt, når man har gået rundt i de indrettede stuer og drømt om, hvordan man selv kunne indrette sig med svenske drengenavne på 33 kvadratmeter.
Her er noget af det, jeg kom hjem med (der er i virkeligheden meget mere).

Der er kommet en hel hyldesektion med kagelir og pyntegrej. Jeg styrede mig i den grad, men jeg tror da, jeg kommer til at stå der igen inden længe.

Et tærtefad og en springform skal der til.

Alskens løjer til kagepynt. Det geniale ved denne tyllepose er, at man kan skifte tyllerne ud undervejs uden at skulle tømme posen.

Selvfølgelig skal sådanne lækkerier i brug. Det blev til en anden slags lækkeri - en vidunderlig krydderkage med kanelglasur og rooibus i tekanden.

Gave fra momse

Min mormor er super dygtig til patchwork. Jeg har aldrig rigtig fået lært det selv, men jeg kan jo se, at der er vildt mange guides og endnu mere inspiration rundt omkring i blog-land, så det kan være, at jeg endelig overgiver mig til patchworkdillen.

Jeg fik de her fugle af min mormor i foråret. De er så flotte og farverige, og nu hænger de og pynter i spisestuen.

 

 

Torden og lynild - og et nyt projekt

Når det rigtigt regner og tordner, som det gjorde i aftes, er det eneste rigtige at sætte sig foran fjerneren med en kande te og et kreaprojekt. Jeg orkede ikke at rejse mig og tænde for dvd'en, så jeg måtte nøjes med engelske krimier, mens jeg satte i gang med en broderet pude. Jeg ved ikke, om det er at gabe for højt, når jeg kun lige er begyndt at brodere, for jeg kan jo godt regne ud, at det kommer til at tage for evigt, før jeg bliver færdig. Jeg kunne bare ikke nære mig, da jeg så dette flotte eksemplar hos Fabechs Fabrik. Vi må håbe, tålmodigheden rækker. Jeg synes i hvert fald, at det ser flot ud indtil videre.

Den spæde start, hvor det endnu ikke er gået op for mig, at jeg skal lægge garnet dobbelt for at fylde stoffet helt ud

Jeg bruger det blomstergarn, jeg har fået fra min oldemor. Man skal vist egentlig bruge det til at brodere petit point, men det har jeg i hvert fald ikke tålmodighed til, så jeg lægger det i stedet dobbelt.

Wish me luck!

 

En tur i genneren og skralderen

Man kan gøre fund alle vegne. Og en krone sparet er en krone mere til at købe forklæder for. Derfor skyndte jeg at hoppe i ballerinaskoen og styrte af sted, da jeg fra mit køkkenvindue kunne se, at Netto i baggården havde frugtkasser stående i skraldespanden. Jeg tror, jeg maler dem, og så skal du bruges til magasiner og garn.

På vejen tilbage fra Netto spottede jeg det fineste print inde i genbrugsen. Jeg var nærmest ligeglad med, hvad det var - stoffet i sig selv er super fint. Det var heldigvis en nederdel i min størrelse. Når jeg nu var derinde, købte jeg også et par sandaler - selvom sommeren synger på sidste vers - og et rødt bælte til taljen. En dejlig start på dagen. Og dagen bliver kun bedre; i dag kommer alle mine hylder og knager op at hænge, så jeg endelig kan sige, at jeg er flyttet rigtigt ind på slottet.

 

Skynd dig i Rema!

Rema 1000 har flotte tæpper i denne uge i to forskellige størrelser og i forskellige farvekombinationer. De er lavet af en slags plastic, så de er også nemme at holde rene.
Jeg gik egentlig efter den smalle variant til at lægge ude i gangen, men de blev allerede udsolgt i går, så skynd dig! I stedet har spisestuen fået et ordentligt skud farve - og det er egentlig også meget flot.

Jeg er i det hele taget en sucker for Nettos spothylder, stueetagen i IKEA og Tigers mange farverige ting.

Her er et par af mine fund i Tiger i dag. En knagerække til køkkenet til viskestykker, forklæder og grydelapper samt et tallerkensæt til  når min niece kommer på besøg.

 

I syv sind

Billedet er taget herfra. Jeg kan desværre ikke finde ud af at hækle, så jeg kan ikke tage æren for den flotte dannebrogranke

Da jeg oprettede bloggen i går, var jeg i syv sind. Hvilket sprog skulle den skrives i. På den ene side er strik og bagværk et forholdsvist smalt emne - og jeg læser selv fortrinsvis udenlandske blogs - så jeg kunne få flere læsere ved at skrive på engelsk. På den anden side er dansk mit modersmål, og alt andet lige bliver sproget lidt mere flydende, når jeg ikke skal slå op i ordbogen i ny og næ.
Jeg tror, løsningen bliver, at jeg mestendels skriver på dansk.

Nu lidt om hvordan jeg endte som hausfrau.
Mine bedstemødre er begge meget kreative og meget dygtige. Den ene er uddannet skrædder, den anden er autodidakt væver og strikker. Lige siden jeg var lille, har de inspireret og hjulpet mig. Jeg var ikke særlig gammel, før jeg fik en lille boks med røde strikkepinde og fire flotte garnnøgler. Et par år senere fik jeg en symaskine i fødselsdagsgave. Til at starte med måtte mine barbiedukker holde for. Senere iførte jeg mig selv gladeligt mine kreationer. Efter gymnasiet var jeg i tvivl, om jeg skulle satse bogligt eller kreativt.

Efter et halvt på en syskole fik jeg nok. Jeg kunne ikke holde ud KUN at tale om farver og snit, så jeg begyndte på Journalisthøjskolen, som jo egentlig er en blanding af kreativt og bogligt. Perfekt!

Der gik mange år, hvor jeg slet ikke rørte strikkepinde og symaskine. Lige indtil jeg skulle være faster. Der var instant satisfaction i at strikke til sådan en lille størrelse, fordi det gik så hurtigt. And the rest is history. Nu kan jeg knapt sidde stille uden et strikketøj mellem hænderne.

Hvad angår bagningen, så hører det sig ligesom til min titel. Hvem der bare boede i Amerikas sydstater og kunne deltage i pie contests. Jeg er mest til muffins og cupcakes, men jeg bager nu også tærter og brød. Man kan jo ikke leve af sukker alene.

I fremtiden vil jeg lægge opskrifter og billeder op og fortælle lidt om livet som overskudsagtig hausfrau. Mest på dansk. Så kan mine bedstemødre også følge med.

Vibskovs sweatre er strikket af gamle damer på Amager

Henrik Vibskov er kendt for sine farvestrålende sweatre. Gamle damer er kendt for at strikke meget. Det er blevet kombineret på fantastisk vis på Amager, hvor ældre kvinder fra aktivitetscentret Sløjfen er begyndt at strikke for Vibskovs butik i Krystalgade i København under navnet Kaffeslabberas.

Vibskovs designer vælger garn og farver og lader sig især inspirere af gamle strikkeopskrifter, som hun diskuterer med damerne, som så strikker på livet løs. Damerne får al overskuddet, som for eksempel bliver brugt på udflugter for hele aktivitetscentret.

På den måde kan de tjene langt flere penge på trøjer, vanter og huer, som de alligevel strikker (af uforklarlige grunde kan de kun sælge dem for en hundredlas i aktivitetscentret, mens Vibskov kan sælge dem for mindst 400 kroner). Damernes børnebørn kan nøjes med knapt så mange bløde pakker, mens overskudsagtige midtbyforældre kan vise projekt barn frem i mønstret strik i Christiniacyklen. Vibskov er fri for at bruge børnearbejde, og damerne har noget at give sig til.


I like!